Banegårdsgade Nr.51

Denne bygning findes ikke længere og lå lige over for Banegården, hvor apoteket ligger i dag. Bygningen blev revet ned i forbindelse med omlægning af Banegårdspladsen i 1920’erne. Banegårdsgade fortsatte dengang helt hen til Ryesgade. Peter Sabroe boede på denne adresse på 1.salen i 1900-1901. Han flyttede herfra til Fredensgade.

Hans Hartvig Seedorff

Den århusianske digter, Hans Hartvig Seedorff Pedersen, der mange år senere lavede et hørespil om Peter Sabroe, skriver, at han kendte Peter Sabroe herfra. Seedorff boede selv på Banegårdsvejen (Nuværende Banegårdsgade) og kunne undertiden se Peter Sabroe komme trækkende med en forhutlet gedebuk, eller også bragte han et mishandlet barn med sig. Peter Sabroe fik mange sager om bortførelser på halsen.

Sabroe begår barnerov !

En sådan overskrift omtaler sønnen Svend i bogen om faderen. Episoden skildres i spillefilmen om Peter Sabroe: Kampen mod uretten fra 1949. Der var demonstrationer uden for bagermester Erritzøes bageri, hvor Sabroe dukkede op og tog bagermesterens datter med sig. Læs mere om filmen her.

Sagsanlæg

Peter Sabroe blev tit bebrejdet for at offentliggøre sager alt for hurtigt, men netop denne sag blæste Sabroe ikke op i avisen. I stedet fik bladet “København” fat i sagen og lancerede den. I en senere rapport bevidnede flere ansatte i Erritzsøes forretning, at datteren havde fået rigtig mange tæv. Sabroe blev idømt 1000 kroner i bøde for bortførelsen og for at krænke privatlivets fred. Dertil fik han 1 måneds simpelt fængsel. Sabroes hjem var ikke knuget af sorg som følge af bødernes tryk. Han var den fødte optimist. Han følte sig altid overbevist om, at han havde de mest soleklare beviser, og at han nok skulle vinde sagen.

“Hvor han (Sabroe) er med, er der altid et menneske med”

Sønnen Svend citerer her forfatteren Axel Garde, der senere skriver i en artikel:

“Det er godt, vi har en mand som ham ! Det er godt vi engang imellem husker på, at politik også er meget andet end det, der foregår mellem partierne og indenfor partierne. Thi dette “andet” er jo gemt i enhver virkelig politikers værk, og det er på det, at det lever videre”

Det er netop dette ”menneske”, der gør, at Sabroe stadig huskes af så mange i dag.

Sidste chance

Når alle andre muligheder var prøvet og opgivet, kom folk til Sabroe. Han svigtede aldrig.

Læs mere

Banegårdsgade Nr. 41

Her boede Peter Sabroe i stueetagen, da han var 12 år gammel i 1879.

Hovedbanegården

Efter Sabroes død ved togulykken i Bramming ankom hans kiste onsdag den 30.juni 1913 kl. 20 fra Esbjerg. Kisten blev ført til Domkirken, hvor den skulle stå til søndagen, hvor bisættelsen skulle finde sted. Kisten blev ledsaget af 20.000 mennesker i de gader, rustvognen passerede. Arbejderkvinder græd, men samtidigt blev de første skillingsviser om hans voldsomme død ved Bramming allerede faldbudt på gaderne. Peter Sabroe må have passeret banegården mange gang på sine utallige rejser rundt i landet.

Den evige gæld

En dag omkring den 24. april 1910 måtte Sabroe drøfte sin gæld med udsendte partimedlemmer fra Nordre Kreds i Århus – den kreds, hvor han blev valgt gang efter gang. Han havde 10 minutter på en kold perron på banegården på vej fra Kolding, hvor han dengang boede.

Valgloven

Valgloven var dengang indrettet således, at man skulle være gældfri eller have aftaler med kreditor for at kunne vælges. Sabroe ville ikke stille op, da hans udsigter til at kunne betale på det tidspunkt var håbløse. Han skulle bruge 5.000 til de mest pågående kreditorer. Det svarer til ¼ million i 2008 priser. Gælden fra Pølsefabrikken var på 60.000, svarende til næsten 3,5 millioner i 2008 kroner. Alligevel lykkedes det ham at stille op og blive genvalgt.